Jeg tog dette billede i går aftes til min fætters 24-års fødselsdag, som blev afholdt i deres sommerhus mellem Blokhus og Løkken. Hele aftenen var området dækket af en kraftig dis og her er tågen vved at lette og afslører et nærmest mytisk landskab. Billedet gør sig lidt bedre i en højere opløsning, hvor man kan se vanddråberne der hænger i græsstråene i forgrunden. Jeg har ikke hverken behandlet eller beskåret billedet. Umiddelbart bag ved sommerhuset er der placeret en tysk bunker, og jeg kan levende forestille mig hvor skræmmende det ville have været at sidde i sådan en mens allierede troppede dukkede frem af disen akkompagneret af hundredevis af 380 mm granater der tordner ind over kysten fra de engelske slagskibe (jeg må hellere pointere at jeg udmærket er klar over at invasionen fandt sted i Normandiet). Hvilket minder mig om, at jeg skal spille Axis And Allies i aften. Håber det går bedre end det plejer :-) |
C8080WZ 1/160 sec, f 3.5 17 mm (67 mm @ 35 mm) Flash: Not Fired, ISO 200 |